KØBENHAVN, Danmark, 22. juli 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at de canadiske lægemiddelmyndigheder, Health Canada, har accepteret selskabets ansøgning om markedsføringstilladelse for den virus-lignende partikel (VLP)-baserede, enkelt-dosis chikungunyavaccinekandidat, CHIKV VLP, til forebyggelse af sygdom forårsaget af chikungunyavirus hos personer på 12 år og ældre. Dermed starter myndighedernes standardgennemgang, hvilket potentielt understøtter godkendelse af vaccinen i første halvår 2026.